Statsministeren og Folketinget

Statsministeren har – som regeringens øvrige ministre – en række arbejdsopgaver i forhold til Folketinget.

Statsministerens vigtigste opgaver i Folketinget vedrører:

De store debatter
De store debatter er debatten ved Folketingets åbning i oktober og afslutningsdebatten inden Folketingets sommerferie.

Behandling af lovforslag og beslutningsforslag
Lovforslag og beslutningsforslag på Statsministeriets område bliver også behandlet i Folketinget.

Du kan læse mere om Statsministeriets lovgivning her.

Spørgetime med statsministeren
Statsministeren deltager som udgangspunkt hver anden tirsdag i Folketingets spørgetime, hvor lederne af partierne uden for regeringen har mulighed for at stille uforberedte spørgsmål til statsministeren.

Svar på spørgsmål fra folketingsmedlemmer
Det enkelte folketingsmedlem kan stille spørgsmål til statsministeren - ligesom til andre ministre. Folketingsmedlemmet kan selv vælge, om han eller hun ønsker, at statsministeren skal svare mundtligt eller skriftligt. Det er de såkaldte paragraf 20 spørgsmål. De mundtlige besvarelser sker om onsdagen i Folketingets spørgetid.

Svar på spørgsmål fra Folketingsudvalg
Et folketingsudvalg kan stille spørgsmål til en minister til besvarelse skriftligt eller mundtligt, hvor ministeren kommer i såkaldt samråd med udvalget.

Forespørgselsdebatter om særlige emner
Gennem en forespørgsel til en eller flere ministre kan et eller flere folketingsmedlemmer få en sag om et offentligt anliggende drøftet i Folketinget.

En forespørgselsdebat slutter ofte med, at der stemmes om et eller flere forslag til vedtagelse

Folketingets hjemmeside kan du finde udskrifter af de store debatter, konkrete behandlinger af Statsministeriets lovforslag og statsministerens svar på paragraf 20 spørgsmål.

Accept af cookies

Denne side benytter cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse.

Læs mere om cookies på nedenstående link:

Cookie politik