Statsministerens tale ved Folketingets afslutning den 30. maj 2012

Det talte ord gælder

Danmark skal i arbejde. Og vi skal alle sammen være med.

Hvorfor er det så vigtigt?

Ja, det er sådan set enkelt nok:

Når vi er flere, der arbejder, er fællesskabet stærkere. Når vi arbejder mere, bliver vi rigere. Og når vi er rigere, så har vi bedre råd til det samfund, vi ønsker.

Derfor skal vi i fællesskab gøre en ekstra indsats. Det kræver handling. Det kræver hårdt arbejde. Det kræver tæt samarbejde.

Men vi kan gøre det. For vi har gjort det før. I tider, som var mere vanskelige end i dag.

Når Danmark kom videre efter krisen i 1930’erne, så skyldtes det netop vores evne til at samarbejde. På en tid hvor totalitære kræfter havde frit spil i andre lande, så satte danske politikere sig sammen på tværs af ideologiske skel.

De mødtes i statsministerens lejlighed på Østerbro og indgik forlig. Kanslergadeforliget satte skub i økonomi og arbejdspladser på en socialt retfærdig måde.

Og når Danmark fik trukket sig op efter anden verdenskrig og skabt et unikt velfærdssamfund, så skyldtes det vores samlede arbejdsindsats. Vi blev bedre uddannede. Vi brugte ny teknologi. Og kvinderne kom ud på arbejdsmarkedet.

Gennem historien har vi reageret på kriser ved at stå sammen. Ved at træffe svære beslutninger. Ved at flytte Danmark.

Det skal vi gøre igen. For det er ikke en mulighed at stå stille. Vi kan ikke gøre tingene i morgen på samme måde som i dag.

Vi skal alle sammen yde det, vi kan til fællesskabet.

* * *

Regeringen har fra første dag sagt åbent og ærligt til danskerne, at vi kommer til at træffe svære beslutninger.

Da krisen ramte Danmark, var vi ikke ordentligt forberedt. Vores indtjening faldt mere end mange andre landes. Vi tabte titusindvis af arbejdspladser.

Og vi kan ikke bare sætte os ned og vente på, at konjunkturerne vender. Vi må ikke tro, at vores arbejdspladser kommer retur af sig selv.

For vi har tre store udfordringer, som rækker ud over den aktuelle krise:

Den første er vores skrantende konkurrenceevne.

I årene op til krisen løb økonomien løbsk. Der blev skabt en boble på boligmarkedet, hvor priserne steg og steg. Det kom nogle til gavn, så længe det varede. Men det var en stakket glæde. Sådan er det med bobler.

Økonomien blev overophedet. Virksomhedernes omkostninger steg mere end produktiviteten. Vores konkurrenceevne blev forværret med 20 procent i 00’erne. Det hæmmer vores muligheder i dag.

Derfor er der brug for store reformer.
Den dårlige konkurrenceevne er vores første udfordring. Den anden udfordring er arbejdsstyrken.

I starten af 00’erne var der fire personer i arbejdsstyrken for hver folkepensionist. Frem mod 2020 vil der kun være tre.

Derfor skal vi arbejde mere.

Den tredje udfordring er at sikre en sund offentlig økonomi. Samtidig med, at vi skaber plads til at udvikle velfærden og investere i fremtiden.

Derfor skal vi finde finansiering for hver en krone, vi bruger.

Vi har store udfordringer. Og derfor er de beslutninger, vi træffer i dag så vigtige. Vores valg i dag bestemmer, hvilket samfund vi får, ikke bare i det forjættede år 2020, men også for de kommende generationer.

Jeg oplever, at danskerne er parate til at træffe de svære valg og tage den ekstra tørn, der skal til for at få Danmark i arbejde. Forårets overenskomster viser, at mange er parate. Og jeg kan sige med sikkerhed: Regeringen er parat.

* * *

Vi har netop fremlagt en skattereform.

Overskriften for skattereformen er den samme som for alle vores andre reformer: Danmark i arbejde. Regeringens beslutninger handler om én ting: Vi skal arbejde os til et rigere Danmark.

Derfor skal vores virksomheder have gode vilkår.

Vi vil give virksomhederne mulighed for ekstra afskrivninger for investeringer i maskiner. Det skal gælde resten af i år og hele næste år.

Det vil give ekstra investeringer i milliardklassen. Det vil betyde flere danske arbejdspladser.

Og så skal det være slut med den iværksætterskat, som den tidligere regering indførte. Det er en skat, der hæmmer virkelysten. Det er det modsatte, der er brug for. Vores iværksættere er det vækstlag, som nye succeser skal vokse ud af.

Regeringens skatteudspil giver erhvervslivet bedre vilkår for at skabe arbejdspladser.

Vi vil også belønne danskernes arbejdsindsats og flid. For hvem sørger for, at der er varer i butikkerne, at vi bliver passet, når vi er syge, og at hele vores hverdag fungerer? Og hvem sælger grønne løsninger til Korea og enzymer til Indien og tjener penge hjem til landet?

Det gør alle de danskere, der hver morgen står op og går på arbejde.

Derfor skal der være en større gevinst ved at arbejde.

Regeringen vil øge beskæftigelses-fradraget – næsten til dobbelt størrelse. Det vil gavne folk med helt almindelige indkomster. Industriarbejdere. Sosu-hjælpere. Frisører.

Og vi vil give et ekstra fradrag til de enlige forsørgere. En enlig mor eller far får dermed ikke fordoblet, men tredoblet sit beskæftigelses-fradrag. Det giver en større gevinst ved at komme i arbejde, så færre sidder fast i et liv uden arbejde.

Vi vil også rykke grænsen for topskat op.

Færre håndværkere, klinikassistenter og skolelærere skal bremses af skattegrænser, når de overvejer at arbejde et par timer ekstra.

Regeringens samlede udspil til en skattereform vil give en almindelig familie med to børn over 7.000 kr. mere om året.

Og finansieringen er på plads. Når vi giver penge ét sted, så finder vi dem et andet sted. Vi giver ikke skattelettelser, som vi ikke har råd til.

Skattereformen vil øge beskæftigelse med det, der svarer til næsten 15.000 flere i arbejde.

Her er der nogen, som spørger: Hvorfor skal en håndværker arbejde mere, når der samtidig går håndværkere ledige? Hvorfor skal en sekretær tage en ekstra tørn, når der står arbejdsløse sekretærer klar til at tage over?

Jeg har to svar på det spørgsmål:

Mit første svar handler om i dag.

Selvfølgelig skal vi her og nu gøre, hvad vi kan, for at der bliver arbejde til de ledige håndværkere og sekretærer. Det gør vi med en kickstart. Ved at sætte gang i renovering af boliger. Med investeringer i infrastruktur. Med de ekstra afskrivninger for investeringer, som er en del af skattereformen.

Mit andet svar er, at vi også skal se længere frem.

Det nytter ikke noget, at vi først løser problemerne, når de er der. Så kortsynede må vi ikke være.

Vi ved, at de store årgange når pensionsalderen og bliver afløst af små årgange af unge. Det er en kendsgerning. Og hvis vi ikke handler i dag, så vil vi mangle arbejdskraft i morgen. Det vil bremse vores muligheder, når opsvinget kommer.

Derfor skal vi arbejde mere.

* * *

For 25 år siden blev der indgået en trepartsaftale om Fælleserklæringen. Det var en fremsynet aftale. En aftale, som fejrede jobfest i stedet for lønfest. En aftale, som også støbte fundamentet til et af verdens mest robuste og omfattende pensionssystemer.

Nu er det vores tur. Nu skal vores generation af faglige ledere, arbejdsgivere og folkevalgte leve op til vores ansvar. Vi skal støbe fundamentet til flere arbejdspladser og bedre uddannelser.

I sidste uge satte regeringen gang i trepartsforhandlingerne med arbejdsmarkedets parter.

Helt konkret er det målet at øge arbejdsindsatsen med det, der svarer til 20.000 arbejdspladser frem til 2020. Det er rammen om forhandlingerne.

Hvordan skal vi nå det mål?

Det bliver nødvendigt, at danskerne arbejder mere. Kun på den måde kan vi finde penge til de ting, vi gerne vil.

Til at de, der ikke fik så meget uddannelse, kan få mere uddannelse.

Til at de ledige kan få en bedre hjælp til at komme i arbejde.

Til at flere unge kan få en praktikplads og gøre deres erhvervsuddannelse færdig.

For ingen gruppe er ramt hårdere af krisen end de unge. Det skal vi gøre noget ved. De unge skal have en chance for at uddanne sig, passe et arbejde og vise, hvad de kan. Regeringen har fremlagt en ungepakke, der vil indgå i trepartsforhandlingerne.

Noget af det, vi forhandler om, vil kræve nye love her i Folketinget. Og nogle af de temaer, vi vil tage op, er omfattet af politiske aftaler. Det vil regeringen naturligvis respektere.

Men jeg forventer også, at Folketinget tager godt imod en aftale mellem vigtige aktører i vores samfund.

Det er vores fælles opgave at bringe Danmark videre.

* * *

Skattereform og trepartsaftale er to vigtige skridt i den række af reformer, som skal sætte Danmark i arbejde.

Regeringen har også fremlagt et udspil til en reform af førtidspension og fleksjob.

Vi vil fremlægge en reform af kontanthjælpsområdet.

Vi vil fremlægge en reform, der skal få de unge til at blive hurtigere færdige med uddannelsen.

Rækken af reformer er skridt på vejen mod de mål, vi har sat os i regeringens meget ambitiøse 2020-plan ”Danmark i arbejde”.

Regeringen er ikke kun optaget af at få tallene i statens regnskab til at stemme på en bundlinje otte år ude i fremtiden. Vi vil meget mere end det. Vi vil også bygge op.

For det første vil vi skabe grundlag for en solid vækst og gode arbejdspladser, især i den private sektor. Det er vores mål, at den samlede beskæftigelse frem mod 2020 skal vokse med det, der svarer til 180.000 flere i arbejde.

For det andet vil vi styrke de offentlige finanser, så vi kan udvikle vores velfærd, satse på uddannelse og investere i fremtiden.

Lad mig nævne nogle vigtige eksempler:

Regeringen vil investere i sundhed. Med flere penge til behandling af flere ældre. Med telemedicin, der giver patienterne mindre besvær, lægerne større effektivitet og ordet stuegang en ny betydning.

Regeringen vil et grønt Danmark. Et Danmark, hvor kul er skiftet ud med vind. Og hvor danske virksomheder har del i det voksende globale marked og skaber grønne arbejdspladser og ny eksport.

Vi har indgået en energiaftale, der er bredere, grønnere og mere perspektivrig end nogensinde i Danmarks historie.

Og vi har indgået en bred trafikaftale. En aftale, der giver et løft på en milliard kroner om året til bedre og billigere kollektiv trafik.

Regeringen vil satse på uddannelser. Uddannelse er og bliver de unges bedste forsikring på et arbejdsmarked, hvor kravene vokser og vokser.

Vi skal have alle med. Og vi skal starte med børnene.

Jeg har stor respekt for alle de lærere, der hver dag gør et godt stykke arbejde med at give vores børn lærelyst og lærdom. Alle vores børn.
Også den dreng eller pige, der har det svært.

Men når hver sjette går ud af skolen uden at have fået de helt basale færdigheder i læsning og matematik, så er det ikke godt nok.

Det skal vi gøre bedre sammen. Regeringen har opstillet det mål, at alle børn skal blive dygtigere til dansk og matematik.

Det vil indgå i det folkeskoleudspil, vi vil lægge frem til efteråret. Vi vil lægge vægt på en bred opbakning. Blandt skoleledere, lærere, forældre og elever. Og her i Folketinget.

* * *

Mit budskab er, at det er muligt at bevare og udvikle det Danmark, vi holder af. Men kun, hvis vi arbejder hårdt for det.

Alle danskere må yde deres på forskellig måde. Og vi får alle sammen noget igen.

Den almindelige lønmodtager skal arbejde mere og får til gengæld skattelettelser, der kan mærkes i familiens økonomi.

De unge skal tage en uddannelse, og de skal gøre den hurtigere færdig. De får til gengæld en uddannelse betalt af fællesskabet og en hverdag at stå op til.

Og de ældre – den generation, der har ydet deres med 40 timers arbejdsuge og tre ugers ferie, og som ikke kom med i arbejdsmarkedspensionerne – de får forbedret deres pension og en større ældrecheck. Det er en del af vores skattereform.

Danmarks virksomheder skal skabe nye arbejdspladser og skaffe praktikpladser til de unge. De får til gengæld medarbejdere med bedre kompetencer

Og vi får alle sammen et trygt og solidarisk Danmark.

* * *

Vi skal træffe svære beslutninger. Og vi skal hele tiden huske, hvorfor vi gør det. Vi gør det for vores fælles velfærd.

Det er den røde tråd i regeringens arbejde.

Vi har været regering i snart otte måneder. Vi har nået meget.

Vi holder hånden under danske arbejdspladser. Med en kickstart, der skaber aktivitet i år og til næste år.

Vi styrker lånefinansiering til vores virksomheder med ny kapital i milliardklassen.

Før kunne en ufaglært ledig ikke få et truckcertikat eller buskørekort. Nu har vi afskaffet prisloftet på selvvalgt uddannelse. For bedre uddannelse giver større chance for at få et arbejde.

Alle, der arbejder i Danmark, skal overholde danske regler. Vi bekæmper social dumping.

Vores børn skal have en tryg start på livet. Vi har skaffet penge til flere voksne i vuggestuer og børnehaver.

Vi sikrer 3.000 ekstra skolepraktikpladser i år. Det er dobbelt så mange som sidste år.

Barn nummer tre eller fire er ikke mindre værd end nummer et og to. Vi har fjernet loftet over børnechecken.

Vi sikrer flere penge til de kommuner, der har de største problemer at kæmpe med og flest udsatte børn.

Vi er en regering, der behandler alle ordentligt. Også børn, der er kommet ud ad et forkert spor. Et af vores første lovforslag hævede den kriminelle lavalder fra 14 til 15 år.

Vi har indført en ny balance i udlændingepolitikken. Ikke med nysprog som ”starthjælp” og ”udlændingeservice”. Men med ny handling. Vi tror ikke på, at mennesker skal have en særligt lav kontanthjælp, fordi de kommer fra et andet land.

Om to uger vil de første bøsser og lesbiske kunne blive viet i en kirke. Det er det moderne Danmark.

Og alle barnløse skal have mulighed for behandling. Ikke kun dem, der selv kan betale.

Vi er en regering, der vil samarbejde med vores naboer. Vi vil ikke gemme os bag grænsebomme.

Vi har sat en ny retning for Danmark. Jeg vil gerne i dag takke Enhedslisten for et godt og konstruktivt samarbejde om mange vigtige resultater.

Jeg vil også understrege, at vi er en regering, som vil samarbejde bredt, hvor det er muligt.

Og jeg vil derfor også benytte lejligheden til at takke alle partier her i folketinget. I har alle været med i aftaler om et eller flere af de resultater, jeg har nævnt.

Nu er vi i gang med de næste skridt. Skattereform. Trepartsforhandlinger. Reformer af førtidspension og fleksjob.

Her rækker regeringen hånden ud til et bredt samarbejde.

For tænk på, hvad vi kan nå sammen. Reformerne vil øge arbejdsindsatsen. De vil give penge til velfærd og uddannelse. Men formålet er også større end den direkte effekt. Formålet er også at skabe tillid. At skabe en fælles tro på fremtiden.

Tænk på det Danmark, som er inden for vores rækkevidde. Et Danmark, hvor virksomhederne investerer igen, så der kommer nye arbejdspladser. Hvor forbrugerne bruger penge igen, fordi de tror på fremtiden. Et Danmark, hvor alle nyder godt af ny fremgang.

Et Danmark i arbejde.

* * *

I EU er udfordringen også at træffe vigtige beslutninger for at sikre fællesskabet.

Man kan møde det synspunkt, at Europa skal vælge mellem økonomisk ansvarlighed på den ene side og vækst på den anden side.

Men har gældskrisen i Europa ikke netop vist, at uansvarlig økonomisk politik er den største trussel mod vækst og arbejdspladser? Og dermed mod de mennesker, der har mest brug for fællesskabet?

Den europæiske debat er heldigvis langt mere nuanceret.

Der findes ingen lette løsninger, som vil betyde, at de unge kommer i arbejde. Vi kan ikke med et trylleslag få hjulene til at snurre igen. Vi kan ikke skabe vækst i Europa fra den ene dag til den anden.

Det er et langt sejt træk. Vi må sætte ind på flere fronter. Og tingene hænger tæt sammen.

For det første skal alle EU-lande bevare fokus på at få styr på deres økonomi og sikre sunde offentlige finanser.

For det andet skal landene gennemføre de nødvendige nationale reformer af f.eks. deres arbejdsmarkeder.

Og for det tredje skal vi være bedre til at udnytte vores fælles vækstmuligheder i EU.

Det har været det danske formandskabs tilgang fra dag ét.

Danmark har nu haft formandskabet for EU i fem måneder. Det er fem måneder, hvor der er truffet vigtige beslutninger for både at få styr på økonomien og gang i vækst og arbejdspladser.

Vi har vedtaget en Finanspagt, som var helt nødvendig for at genoprette tilliden til europæisk økonomi. Og det er en afgørende forudsætning for ny vækst.

Den finansielle regulering er blevet styrket. Så vi dæmmer op for, at spekulation igen kan føre til nye kriser.

Og på topmødet for en uge siden fik det danske formandskab et stærkt mandat til at forsætte arbejdet med en samlet vækstpakke.

Jeg vil fremhæve tre vigtige områder i vækstpakken:

For det første skal vi have fokus på, hvordan vi kan styrke beskæftigelsen. Vi skal blandt andet udnytte strukturfondsmidlerne bedre. De skal målrettes initiativer, som skaber arbejdspladser.

For det andet skal vi have mere ud af EU’s finansiering til projekter og virksomheder. Vi har aftalt et forsøg med projektobligationer, som skal sikre penge til ny infrastruktur. Og vi vil forbedre Den Europæiske Investeringsbanks muligheder for at yde lån til de små og mellemstore virksomheder.

For det tredje skal vi fjerne de barrierer, der i dag forhindrer, at vi får det fulde udbytte af det indre marked. Det indre marked er EU’s vækstmotor. Det har givet store fordele for europæiske virksomheder og forbrugere. Men vi kan høste endnu større gevinster.

Vi har allerede indgået en aftale, der vil betyde meget lavere mobilpriser. Og vi er tæt på at være i mål med en række andre initiativer. Standardiseringspakken. Forslaget om et indre marked for venture kapital. Og det europæiske patent.

Selv om man måske burde finde nogle mere mundrette overskrifter, så er det forslag, som vil styrke væksten.

Det er regeringens ambition, at hele det arbejde skal munde ud i, at vi på topmødet i juni kan vedtage en samlet vækstpakke for Europa.

Hvis det lykkedes, kan vi se tilbage på et dansk formandskab, hvor der er taget vigtige beslutninger for at møde Europas dobbelte udfordring: At sikre tillid til den økonomiske politik. Og at skabe ny vækst og arbejdspladser.

* * *

Danmark er et lille land, men vi tager et stort ansvar i verden.

I januar måned havde jeg igen muligheden for at møde de danske soldater, politifolk, rådgivere, læger og sygeplejersker i Afghanistan. Og jeg blev igen imponeret over deres store engagement. De ved, at deres opgave er farlig, men de viger ikke tilbage.

Jeg vil her i dag sende en hilsen til de udsendte i Afghanistan: I gør en vigtig og modig indsats.

Og jeg ved, at Folketingets brede opbakning betyder utroligt meget for vores udsendte.

Under mit besøg i januar talte jeg også med to afghanske kvinder – den ene parlamentariker, den anden leder af en organisation, der rådgiver om kvinders rettigheder.

Den ene af kvinderne fortalte om sin datter, der aldrig havde prøvet at leve under Talebans regime. Datteren havde aldrig oplevet det helvede, det var at være kvinde under Taleban. Og det skulle hun heller aldrig opleve.

Kvindernes budskab var, at det afghanske folk ikke ville tillade, at Taleban fik fodfæste igen. Men selvfølgelig sad frygten dem i kroppen.

Mødet med de to kvinder den januardag i det sneklædte Kabul var for mig en påmindelse om, hvorfor vi er i Afghanistan. Vi er der for at forhindre, at landet igen bliver et helle for terrorister. Vi er der for at give mødre og døtre en tro på, at de kan leve et liv i frihed.

Det er de kvinder, jeg tænker på, når Danmark tredobler vores bidrag til finansieringen af de afghanske sikkerhedsstyrker.

Det er de kvinder, jeg tænker på, når Danmark øger udviklingsbistanden til Afghanistan frem til 2017.

Vi arbejder hen mod NATO’s mål: At afghanerne i 2014 overtager ansvaret for egen sikkerhed. I de kommende år skifter vores indsats gradvist fra kamp til træning og bistand.

Vi finder en ny balance. Men vi vender ikke afghanerne ryggen.

Den nye balance kendetegner hele regeringens udenrigspolitik.

Vi er parate til at deltage i de skarpe militære opgaver, når det er nødvendigt.

Der er stor international anerkendelse for vores indsats i Afghanistan, i Libyen og vores kamp mod pirateri ud for Afrikas Horn. Det oplevede jeg senest, da jeg var til NATO-topmødet i Chicago for lidt over en uge siden.

Men vi ønsker samtidig at styrke den mere langsigtede indsats og om muligt forbygge nye voldelige konflikter.

Derfor har regeringen øget udviklingsbistanden.

Derfor er fremme af menneskerettigheder et vigtigt element i vores nye strategi for udviklingsbistanden.

Og derfor bakker vi op om frihed og demokrati, f.eks. gennem en øget indsats i Nordafrika og Mellemøsten.

Danmark tager et ansvar for fred og demokrati i verden. Et ansvar, der rækker ud over vores størrelse. Et ansvar, der støttes af et bredt samarbejde i Folketinget.

Det kan vi alle sammen være stolte af.

* * *

Vi kan også være stolte af vores samarbejde i Rigsfællesskabet. Samarbejdet mellem Danmark, Grønland og Færøerne bygger på langt mere end love og regler. Det bygger på en fælles historie. Det bygger på fællesskab mellem mennesker. På bånd mellem familier. På stærke venskaber.

Lad mig komme med nogle aktuelle eksempler på, at rigsfællesskabet har vist sit værd.

Senest har Grønlands landsstyre med regeringens medvirken forhandlet en fornyelse af fiskeriaftalen med EU på plads.

Og hensynet til Færøerne og rigsfællesskabet vejede tungt, da regeringen i april måned besluttede at undlade at stemme, når EU vil give mulighed for sanktioner over for lande, som de vurderer ikke fisker bæredygtigt.

Det er en sag, som har meget stor betydning for Færøerne.

Jeg vil benytte lejligheden til at takke det færøske landsstyre for den gode og tætte dialog, som vi har haft hele vejen.

Og så glæder jeg mig til rigsmødet i Grønland til sommer, hvor jeg skal mødes med landsstyreformanden og lagmanden.

* * *

Jeg vil slutte af med at understrege, at regeringen vil bringe Danmark ud af krisen med vores solidariske velfærdssamfund i behold.

Det mål kan vi kun nå, hvis vi alle yder det, vi kan. Og lidt til.

Når vi ser ud over Danmarks grænser, så er Europa stadig hårdt ramt af krisen. Jeg er ikke i tvivl om, at de lande, der formår at træffe de svære og nødvendige beslutninger, også vil være de lande, der vil komme godt ud på den anden side.

Danmark har muligheden for at være et af de lande.

Den mulighed skal vi gribe. Som vi har gjort det før i vores historie.

Jeg vil opfordre til, at vi her i Folketinget rækker ud efter det, der samler os. Jeg vil opfordre til et bredt og fordomsfrit samarbejde om de nødvendige beslutninger. Jeg vil opfordre til, at vi når resultater sammen.

Det har Danmark brug for.

Accept af cookies

Denne side benytter cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse.

Læs mere om cookies på nedenstående link:

Cookie politik