MitID - Opmærksomhedspunkter
Når du skal have MitID, er der flere trin, du skal igennem. Sæt derfor god tid og sørg for at du angiver de korrekte oplysninger, herunder navn og telefonnummer. Ønsker du at bruge MitID app anbefales det, at du bestiller et alternativt identifikationsmiddel. Dette sikrer, at du ikke udelukkes fra at bruge dit MitID, hvis din MitID app bliver spærret.
For at få MitID som borger på Færøerne er der i øjeblikket to muligheder; at oprette MitID via MitID app eller på MitID.dk ved at bruge sit NemID. Læs mere om, hvordan du får MitID her.
Når du skal have MitID, er der flere trin, du skal igennem. Sæt derfor god tid til at få MitID og sørg for at du angiver de korrekte oplysninger.
Husk at beholde dit NemID, indtil NemID er helt udfaset. Det skal du, fordi der i en overgangsperiode er steder, hvor du stadig skal bruge dit NemID. Du får besked via netbank eller Digital Post, når du ikke længere skal have NemID.
Det anbefales af Rigsombuddet, at borgere, der ønsker at anvende MitID app, bestiller et alternativt identifikationsmiddel. Dette sikrer, at du ikke udelukkes fra at bruge dit MitID, hvis det skulle forekomme, at din MitID app bliver spærret. Læs mere om de forskellige identifikationsmidler her.