Opdatering af id-oplysninger

Nogle NemID-brugere skal dog først opdatere deres oplysninger i NemID, før de kan få MitID. Det skyldes, at der med MitID indføres nye, skærpede regler for identitetssikring. Ikke alle registreringer i NemID lever op til kravene i MitID. Gælder det for dig, har du fået direkte besked via Digital Post fra Digitaliseringsstyrelsen. Hvis du skal have opdateret dine id-oplysninger, vil du ligeledes få besked, når du påbegynder migreringen til MitID via MitID.dk.

Du kan opdatere dine id-oplysninger og få MitID via MitID app. Du kan også opdatere dine id-oplysninger via NemID nøgleapp eller ved personligt fremmøde hos Rigsombuddet.

Opdatering af id-oplysninger og få MitID via MitID app

Den nemmeste måde at opdatere dine id-oplysninger og få MitID på er ved at bruge MitID app.

For at få MitID og opdateret dine id-oplysninger via MitID app skal du bruge:

  • Dit gyldige danske, færøske eller grønlandske pas
  • En smartphone, der kan scanne chippen i dit pas (NFC-læser). Det kan de fleste Android-telefoner og iPhone-modellerne 7 og opefter. Kan din telefon ikke scanne, så kan du låne en andens telefon til at oprette dig som bruger. Bagefter kan du lægge MitID appen på din egen telefon. Læs mere om det på MitID.dk, hvor du også kan se en video, der viser hvordan: MitID.dk/fa-mitid-med-app 

Sådan gør du:  

  • Hent MitID appen i App Store eller Google Play 
  • Åbn MitID app 
  • Åbn Indstillinger (tandhjulet øverst til venstre) 
  • Tryk på Opret MitID og følg trinene. Passet skal du bruge, når du skal oprette dit personlige MitID i appen. Det bruger du til at bevise, hvem du er. Det fungerer ligesom i paskontrollen i lufthavnen, hvor dit ansigt og dit pas bliver sammenlignet. Informationerne om dig bliver kun brugt til dette – og bliver altså ikke gemt. Du bliver guidet undervejs, når du følger trinene i MitID appen. 

Læs mere om, hvordan du får MitID via app her

 

Opdatering af id-oplysninger via NemID nøgleapp

Du kan også få opdateret dine ID-oplysninger ved at bruge NemID nøgleapp. Vær opmærksom på, at du ikke kan få MitID herigennem, men skal have MitID efterfølgende via MitID.dk

Du skal bruge:  

  • den nyeste version af NemID nøgleapp 
  • dansk pas med chip. Det gælder som hovedregel pas, som er udstedt efter 1. januar 2012. Når passet bliver scannet, tjekker appen i Rigspolitiets systemer, at passet er gyldigt 
  • en smartphone, som kan aflæse en chip (NFC-læser). Det kan de fleste Android-telefoner og iPhone-modellerne 7 og opefter. 

Sådan opdaterer du dine ID-oplysninger: 

  1. Åbn NemID nøgleapp
  2. Tryk på "Opdater her"
  3. Log ind med NemID 
  4. Scan dit pas med din smartphone. Vejledning fremgår i appen

Du er nu klar til at få MitID via MitID.dk.

Opdatering af id-oplysninger hos Rigsombuddet

Hvis du ikke kan benytte MitID app eller NemID nøgleapp til at opdatere din id-oplysninger, så kan du få opdateret dine id-oplysninger hos Rigsombuddet. Husk at medbringe gyldig legitimation. Læs mere om legitimationsreglerne ved at klikke her.

Du kan læse mere om opdatering af dine id-oplysninger på borger.dk