Kan et NemID udstedt af banken, anvendes til andet end Netbanken?

Et NemID udstedt via en bank i Danmark kan kun anvendes til andre tjenester, såfremt den offentlige digitale signatur er tilknyttet. Hvis der ikke allerede er tilknyttet en offentlig digital signatur, har man mulighed for at anmode Rigsombuddet om at tilknytte den offentlige digitale signatur til ens NemID. Dette kræver personligt fremmøde, og man skal bestille tid på forhånd.

Har man fået et NemID udstedt via en bank på Færøerne, kan man udelukkende anvende sit NemID til Netbanken. I så fald har man mulighed for at anmode Rigsombuddet om et nyt NemID med offentlig digital signatur. Dette kræver personligt fremmøde, og man skal bestille tid på forhånd.